pr trading

Vi lykkes når du får succes


I mere end 50 år har pr trading været en kompetent og professionel udvikler og leverandør af display- og butiksløsninger, der får dine produkter til at skille sig ud og vinde kampen om forbrugernes opmærksomhed.

Vi yder sparring på alle niveauer: Strategisk, kreativt og løsningsorienteret. I samarbejde med vores kunder, udvikler, designer og hjælper vi med design og udformning af salgsdisplays og hyldesystemer til FMCG, der optimerer og giver dokumenterede salgsløft. Vi fremstiller en lang række displaysystemer i vores inhouse designafdeling. Her kan alt lade sig gøre, og der er ikke langt fra idé, over 3D tegning og prototype, til en virkelighed med et nyt spændende butiksdisplay.

Vi samarbejder med det verdensomspændende HL Display AB, og forhandler det store brede standardsortiment, som hele tiden udvides, med alle de moduler der er behov for. Vælg pr trading når varer og budskaber skal bringes tættere på forbrugeren, vores løsninger skaber attraktive og sælgende butiksmiljøer. Naturligvis leverer vi i den absolut bedste kvalitet, du får altid en god service og hurtig levering - vi har det største udvalg - uanset løsning.

pr tradings historie

I 1968 blev pr trading grundlagt af den visionære Palle Rasmussen, der under mottoet "Bedre skiltning"
ønskede at bringe varer og budskaber tættere på forbrugeren - med budskabet om, at kvalitetsprodukter
ikke behøver at være dyrere.
 Bogstaverne i pr trading stammer fra hans navn Palle Rasmussen, og han
ønskede naturligvis kun at lægge navn til det bedste. Derfor var kvalitet, holdbarhed, miljøvenlighed og
ydeevne allerede dengang altafgørende, og det der har drevet os til den virksomhed vi er i dag.

Vores rejse begyndte hjemme i Palles eget hjem i Fredensborg og fortsatte efter et par år videre til Frederiksberg.
Det var her vi i 1970 begyndte vores partnerskab med det svenske 
HL Display, der banede vejen for vores rolle som
distributør på det danske marked. I 1980 flyttede vi til Farum Gydevej 73, og i foråret 2000 tog vi endnu et skridt
fremad og flyttede længere ned ad vejen til Rugmarken 36 i Farum. Det var her vores team på blot 10-15 ansatte
begyndte at forme virksomhedens identitet. I 2002 investerede vi i vores første lasermaskine og indledte vores
egen produktion af specialfremstillede displayløsninger.

I 2007 overtog Nicolas Reith direktørposten fra sin mor Lena Reith, der havde siddet som fungerende direktør siden
Palle Rasmussen overdrog ansvaret til hende. Nicolas blev dermed 3. generation til at drive familievirksomheden videre.

I 2019 stod det klart, at vi igen manglede plads, hvis vi fortsat skulle følge med vores kunders stigende efterspørgsel.
Vi pakkede flyttekasserne endnu engang og flyttede til vores nuværende lokaler på Måløv Værkstedsby 1, der i dag
huser vores dedikerede team på 38 medarbejdere.

Nicolas og Lena sidder begge i pr tradings bestyrelse, der har Michael Kjær ved roret som vores formand.

Vision

Med passion, faglighed og en unik evne til at inspirere og løse udfordringer vil vi gøre os uundværlige.


Kulturværdier

Sammen er vi pr trading - ingen vinder alene. Vi tilbyder alle vores rolle og ansvar med tillid, tolerance og gensidig respekt. Det er det der gør os misundelsesværdige.

Detail showroom

Kig indenfor i ”fremtidens butik” – i vores Detail showroom
introducerer vi dig for tidsbesparende løsninger og hyldesystemer,
der giver dig en nemmere hverdag.


I en verden hvor folk har mindre og mindre tid, forbrugernes
forventninger stiger og hvor onlineshopping fylder mere og
mere er det vigtigt, at de fysiske butikker følger med. Alle vores
løsninger er med til at skabe attraktive og sælgende in store miljøer,
der hjælper med at spare tid og øge salget.



Brand showroom

Mød os i vores Brand showroom - et univers af kreative, innovative
og specialdesignede salgsdisplays til mærkevarefirmaer.

Kunderne tilbringer kun et øjeblik foran butikshylden eller salgsdisplayet,
så deres købsbeslutning træffes i løbet af få sekunder. Om det er dit
 produkt, der havner i deres indkøbskurv afhænger i høj grad af, om
dine varer er synlige og har en attraktiv produktpræsentation.

Vi designer, udvikler og producerer unikke og salgsfremmende
displayløsninger af høj kvalitet, der skaber synlighed og tiltrækker
kundernes opmærksomhed.

InVue showroom

Undgå tyveri af dine dyre udstillingsvarer – find den rette løsning
indenfor elektronisk tyverisikring i vores flotte InVue showroom.

Vi er eneforhandler af InVues sikringsprodukter på det danske marked
og i showroomet kan du opleve varesikring og punktsikring af alt fra
computere, tablets og smartphones til kameraer og ure.

Vores store sortiment indenfor varealarmer dækker også ’bløde varer’
som tøj, sko og tasker. 

Send mail til pr trading

Mail os

Ring til pr trading

Ring til os

Modtag nyhedsbrev fra pr trading

Nyhedsbrev

Her bor pr trading

Find os