Garmin
Garmins ønske var at synliggøre deres produkter i
butikkerne, så de var opsigtsvækkende, beskrivelserne
informative og oplevelsen gjort aktiv, så kunden let var i
stand til at vælge det rigtige produkt.
Der skulle være mulighed for at bruge InVues
sikkerhedsprodukter, informationsmateriale og pc eller touch
screen.
Anvendte produkter og materialer
Klar og hvid akryl i flere tykkelser, aluminium, Ad'Lite,
div. fittings og InVue alarmsystem.
Lidt om produktet
Vi valgte at lave et gulvdisplay i klar akryl og
aluminium med flere features. På bagsiden sidder to blå Ad'Lite
rør, der kaster lys ind i akrylen, og videre ud i siderne.
Samtidig lyses væggen bag displayet op - hvilket kan ses af
kunden på lang afstand. Der er mulighed for informationsmateriale i
A3-lommen øverst i ryggen af displayet og i de justerbare
informationsholdere på Invue produkterne.
Trykket på den klare front kaster en skyggeeffekt ind på
aluminiumskroppen og skaber en dybere effekt af trykket.
Displayet kan placeres op ad en væg eller frit i lokalet.
Stefan Kjeldahl Hemmingsen, Marketing Koordinator hos
Garmin udtaler:
"Vores samarbejde og sparring med konsulenten og
designeren fra pr trading har været en effektiv og givende
oplevelse. Med vores korte tidsfrister og krav om en løsning der er
tidløs og fleksibel, kom vi hurtigt til enighed om den optimale
løsning".
"Demonstrationsdisplayet er blevet taget godt imod af vores
forhandlere, som sætter stor pris på displayets udseende og den
fleksible opbygning - et veldesignet værktøj til gavn for både
butikspersonalet og kunden".

